Quantcast
Channel: Food – Emiliblog
Viewing all articles
Browse latest Browse all 27

Monday calls for… og noget om mistillid

$
0
0

IMG_ddd1787 (1)

Mandag morgen, 1 august, det regner og er gråt og kedeligt. Er sikker på at mange er startet dagen med en god og varm kop kaffe?

Jeg drikker desværre ikke selv kaffe. Jeg kan godt lide smagen, men koffeinen rammer mig hver gang. Hjertebanken, rysten på hænderne, angst-lignende følelse. Meget, meget ubehageligt. Jeg har ikke drukket en kop kaffe siden jeg var 18 år gammel. Dengang prøvede jeg ihærdigt, at vænne min krop til koffeinen, da jeg oprigtigt synes at smagen af kaffe var god – og da alle mine veninder på det tidspunkt var startet med at at drikke det, var det også sådan lidt smart, I guess.

Men jeg måtte altså opgive og nu lader jeg bare helt være. Og jeg savner det ikke.
I stedet er jeg en ret begejstret te-drikker. Der er selvfølgelig også koffein i noget te, men så vidt det er muligt drikker jeg urtete eller koffeinfri te. Sommetider går jeg for en grøn te, og der er koffeinmængden så lav, at jeg intet mærker.

En enkelt vinter for et par år siden, kom jeg til at købe en stor bøtte af pulveudgaven af chai-te. I ved, den man også får på de fleste caféer. Jeg er en sucker for den. Den er voldsomt sødt, men jeg har altid været til det søde, så for mig er den lækker. Dog er den jo på ingen måde sund og da bøtten (aaalt for hurtigt) var drukket, besluttede jeg, at det nok ikke var en særlig god idé, at investere i sådan en igen. Simpelthen for vanedannede : )

IMG_1791

Men chai’en ér god, så jeg har eksperimenteret lidt med at lave en sundere (og stadig sød) udgave. Og det er lykkes ganske godt.

Jeg bruger Pukka’s vanilla chai, og så hælder jeg lidt kokosvand i, bare fordi det smager godt. Til sidst putter jeg en lille smule Manuka honning i også.
Ønsker man en mere cremet konsistens, kan jeg anbefale at bruge en kokos/ris-drik. Mmm. (affiliate-links).

Det bliver til den helt perfekte omgang chai og sådan en grå regnvejrsdag som i dag, passede den ind helt perfekt.

Prøv den! : )

IMG_1789

Ps. indlægget et ikke sponsoreret og te, honning og kokosvand er købt af mig selv, i en helsebiks her på Frederiksberg.
Det er er ærgerligt at man som blogger nu nærmest er nødt til at pointere, når noget ikke er spons, men jeg synes, at jeg har fået tilpas med kommentarer der går på, at jeg prøver at skjule når noget er sponsoreret (!) – Noget der i øvrigt gør mig helt enormt skuffet og sommetider så rasende, så jeg er nødt til at blokere folk fordi jeg bliver sådan lidt “hvis du tror jeg prøver at snyde nogen, så fortjener du bare slet ikke at læse med-agtig” – måske lidt plat, men det ér altså den følelse jeg får.

Jeg arbejder professionelt med denne blog, jeg kender til alle regler (selvom de faktisk kan være svære at navigere i til tider) og jeg går meget op i gennemsigtighed. Hvis jeg en gang i mellem (det er godt nok sjældent) træder forkert, så handler det udelukkende om en forglemmelse eller uvidenhed. Og hvis nogen skal pointere det, så er det bare helt i orden – hvis det gøres i en ordentlig tone. Det andet det gider jeg ikke.

Derfor er jeg også lige lidt på forkant her, men det bliver sidste gang. Fremover må I stole på, at når noget er sponsoreret så bliver det markeret herinde, så ingen er i tvivl! : )

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 27

Latest Images

Trending Articles





Latest Images